En gåtur gennem Portos smukke gamle togstation er lige hvad man har brug for- både før og efter en corona-krise.
Det føles allerede længe siden, dagene i marts, hvor corona-panikken for alvor begyndte at brede sig i Europa. Men på banegården i Lissabon lignede alt sig selv, med et mylder af mennesker på cafeerne og travle rejsende på vej alverdens steder hen. Der var absolut ingen bekymring at spore her i det sydvestlige hjørne af Portugal. Ingen ansigtsmasker, ingen håndsprit, og folk stod som sild i en tønde på den lokale bodega.
Portugal var på det tidspunkt et af de få lande i Europa, som stadig ikke havde et eneste tilfælde af COVID-19. Jeg tænkte, at det bare var et spørgsmål om minutter eller timer før helvede ville bryde løs med kaos og overfyldte sygehuse som i Italien. Men pandemien skulle ikke få lov at ødelægge min plan om en togtur og overnatning i Portugals perle af en by, Porto.
For hvis man alligevel er på besøg i landets smukke hovedstad, Lissabon, og simpelthen ikke kan få nok af maleriske omgivelser og eventyrlig historie, er det fristende at tage lyntoget nordpå til Porto. Og det var præcis det, som var planen – at nyde forårssolen et par dage, spise friskfanget fisk og drikke portvin ved floden.
“Alfa Pendular”, hedder de moderne højhastighedstog, der kører mellem de større byer i Portugal. Togene kører til tiden, der er mange daglige afgange, billetterne er billige, og det går stærkt. Altså stort set det modsatte af konceptet hos DSB. Og togturen mellem de to metropoler Lissabon og Porto tager blot 3 timer.
Kl.10.09 ruller lyntoget ind på Estacao do Oriente, dørene går op og folk myldrer ind. Snart har vi lagt Lissabon bag os i en fart på 250 km i timen. Jeg tager plads i cafévognen, hvor turister og forretningsfolk nyder en espresso og kolde øl. Udenfor vinduet suser toget forbi vinmarker og olivenlunde, og mod øst kan man skimte Portugals højeste punkt Serra de Estrelas, tæt ved grænsen til Spanien.
Togturen går igennem flere historiske byer, hvor det ville være yderst fristende at stå af og spise en god frokost. En af dem er Europas ældste universitetsby Coimbra – bestemt et stop værd. Men nej, jeg må holde min stramme tidsplan. Ingen spontane stop denne gang selvom det er præcis det, der er så fedt ved togrejser.
På det sidste stykke af turen dukker Atlanterhavets bølger op på venstre side af toget, og man kan et kort øjeblik se Nordportugals hvide sandstrande.
Porto har to togstationer. Lyntoget fra Lissabon ankommer til stationen Campanha lidt udenfor byen. Her venter et lokaltog, der kører alle passagererne det sidste stykke over Douro-floden og helt ind til hjertet af Porto. Og så stiger man ud på en af verdens smukkeste togstationer, der kan få enhver til at glemme alt om håndsprit og lockdown et kort øjeblik.
Togstationen, Sao Bento, er udsmykket med de fineste portugisiske kakkelmalerier – også kaldet azuleijos. Malerierne skildrer, fra gulv til loft, Portugals eventyrlige historie. Inden jeg når gennem banegården og ud på gaden med min rullekuffert, har mit kamera allerede været på overarbejde.
Foråret er lige kommet til Porto. Jeg slentrer afsted gennem den maleriske gamle by og helt ned til flodbredden. Stemningen minder lidt om Nyhavn en sommerdag, hvor det hele bare summer af liv.
Det 5-stjernede Hotel Pestana Vintage, hvor jeg skal bo, er ligesom resten af den gamle by, udpeget af FN som verdenskulturarv. I receptionen af den nænsomt renoverede bygning fra det 16. århundrede, bliver jeg budt velkommen med et glas portvin. Der er stil over det.
På hotelværelset er der en vidunderlige udsigt over Douro-floden, som løber fra Atlanterhavets kyst ind gennem byen og deler Porto i to. På den anden side af floden ligger de berømte portvinshuse for foden af den kæmpe store stålbro, Ponte de Dom Luís. Det bliver helt sikkert et skønt døgn i en af Europas mest charmerende byer.
24 timer i Porto er alt alt for lidt. Men set i lyset af, at jeg dagen efter kommer direkte hjem til tre måneders lockdown og isolation, er jeg taknemmelig for hvert et minut.
Portugal registrerer det første tilfælde af COVID-19 samme dag, som jeg kører med toget hjemad igen.
Vejen til Porto:
En returbillet Lissabon-Porto kan købes online hos De portugisiske jernbaner (CP). Priser fra 39 Euro.
https://www.cp.pt/passageiros/en/buy-tickets
Et værelse på det 5-stjernede Pestana Vintage Porto koster fra 2000 kr. per nat. Book direkte på Pestanas egen hjemmeside: https://www.pestana.com/en
Skal man hele vejen fra Danmark til Portugal med tog, kan det varmt anbefales at kontakte
https://togrejse.dk Her kan man bestille Interrail-pas og togbilletter til det meste af Europa.
