Menu
Togtur.dk – eventyrlige togrejser
  • Home
  • Tag på langfart med toget
  • Om
  • Kontakt
Togtur.dk – eventyrlige togrejser

Interrail fylder 50 år

Posted on 8. juli 202213. juli 2022

Det er 50 år siden, de første unge kørte ud i Europa på Interrail.  

“Ever since my first summer on interrail with my best friend in 1986 I have been a passionate train traveler. You can really feel the adventure on the tracks of Europe, meet new people or even fall in love. I’ve tried it all! Happy anniversary to the best travel concept in the world.” Nikolaj Vesselbo, editor/host www.togtur.dk, Denmark 

Første interrailtur i 1986

I 1972 kunne de første unge tage på Interrail i Europa. Dengang kostede det revolutionerende interrailkort kun 500 kr og gav adgang til en hel måneds fri rejse i 21 lande. Med ét stod hele Europa åben for et fantastisk eventyr på skinner.

Dansk reklame for Interrail i gamle dage

Lige siden har millioner af unge – og nu også ældre med udlængsel – taget rygsækken på og oplevet den ultimative frihed med toget rundt i Europa.

Det ikoniske interrailkort giver i dag adgang til hele 33 lande, og salget er efter pandemi og nedlukning eksploderet – ikke mindst bland de helt unge. 

Togkupeerne bliver her til sommer igen fyldt op med glade interrailere fra hele Europa, der ønsker at rejse klimavenligt, møde nye venner og opleve Europas fantastiske geografi og metropoler. 

Mit eget enterraileventyr begyndte i sommeren 1986, hvor jeg kørte sydpå med min bedste ven. Siden er det blevet til mange eventyrlige togrejser – og oplevelser for livet.     

Derfor er det også fantastisk, at det internationale kontor for Interrail, beliggende i Holland, nu er blevet samarbejdspartner og sponsor for togtur.dk.  

Der er nu en rød tråd hele vejen fra mine første togrejser i 80’erne til arbejdet som journalist i dag….  

Du kan købe dit interrailkort her. God tur: http://www.interrail.eu/en

De bedste hilsner

Nikolaj Vesselbo, redaktør, togtur.dk

Om Togtur.dk

Togrejser er vejen frem. Ikke kun fordi det er en klimavenlig rejseform, men også fordi det en helt fantastisk måde at opleve verden på. 

togtur.dk er et uafhængigt journalistisk webmagasin og podcast om togrejser med rejsetips og reportager, og alt det der hører med, stiftet af journalist, fotograf, tv-producent og globetrotter, Nikolaj Vesselbo.

Webmagasinet henvender sig til alle, der drømmer om eventyrlige rejser på skinner i Europa og resten af verden.     

Kontakt

Alle er meget velkomne til at kontakte redaktionen med spørgsmål, gode ideer eller ris og ros.

Rejsebranchen, medier og samarbejdspartnere kan også benytte nedenstående e-mail.

Email: info@togtur.dk

 

 

 

 

©2023 Togtur.dk – eventyrlige togrejser | Powered by SuperbThemes & WordPress